
Honningkageværkstedet
Så er der lagt op til julestemning med nybagte honningkager!
Kom ind i det hyggelige honningkage værksted hvor de rare nissepiger uddeler flotte honningkager til børnene. Børnene skal selv dekorere kagerne med glasur. De kan skrive deres navn, glædelig jul eller hvad de finder på. Når de har dekoreret kagerne, må de tage dem med hjem, – eller spise dem med det samme.
De to nisser hjælper gerne børnene med inspiration og gode ideer, alt imens de taler med børnene om den søde juletid.